fbpx

TRANSFORMATION & BEVIDSTHEDSCOACH

Mette Flindt

Hej, jeg er Mette

Jeg er transformationscoach – for det er noget der tænder min indre ild allermest. Transformation for dig, for mig, for mine kunder og mine samarbejdspartnere. At sætte spotlight på ting og så have modet, evnen og viljen til at forandre dem får alle mine celler til at hoppe og danse.

Jeg elsker at vække din bevidsthed, så du, kan få øje på de ting, der skal transformeres i dit liv. At sætte spotlight på de ting, der ikke er helt optimale er en af mine genizoner.

Jeg er hudløst, men kærligt ærlig fordi jeg ønsker for dig, at du skaber alt det du drømmer om i dette liv, uden du skal gå på kompromis med dig selv og holde dig selv lille. Du er her for at bidrage til en ny verden, et nyt handlemønster, en ny bevidsthed og jeg vil elske at heppe og støtte dig undervejs.

Troen på at vi skal knokle os til alting i livet er SO LAST SEASON i min optik. Jeg tror på at vi alle sammen skal lære os selv bedre at kende, finde ind til vores essens – blive bedre til at forstå kroppen og agere ud fra individuelle behov for at have konsistent adgang til energi, succes, sundhed og overskud i livet.

Ved at skabe en god forståelse for dig selv og et bundsolidt fundament kan du blive den mest magnetiske, inspirerende og karismatiske version af dig.

Det er det jeg vil hjælpe dig med at blive.

LÆR MIG AT KENDE

Hvem er jeg?

Et multipassioneret menneske, Manifesting Generator hvis du kender til Human Design, der ELSKER at opleve og prøve og lære og gøre og blive inspireret, at være i gang, at skabe og få det meste ud af livet.

Jeg tror på der er en læring i alting og alt sker af en grund – selvom man ikke altid kan se det i øjeblikket.

Jeg omsætter viden til handling utrolig hurtigt, og jeg har et mega højt drive på de ting der tænder min indre ild. Når den brænder er jeg nærmest ustoppelig.

Transformation er et grundtema i min essens og jeg selv er altid i udvikling – som menneske, fagligt, fysisk, mentalt og spirituelt. Når ting bliver trivielle for mig, så skal jeg videre, ellers slukker min ild.

Mange har sagt til mig, at jeg aldrig kommer til at slå rødder og det er der en vis sandhed i, men så alligevel overhovedet ikke, for mine rødder kan bare flyttes.

Selvom jeg er lidt af en hvirvelvind, så følger der ro, struktur og overblik med i mit farvand, fordi jeg gennem høj bevidsthed evner at se tingene fra et holistisk perspektiv. Derigennem skaber jeg en balance mellem det maskuline powerfulde og handlingsorienterede samt det feminine nærende og empowerende.

Den balance er noget jeg selv har øvet mig i at mestre i mange år. Lige præcis den balance er grundtanken bag min virksomhed og noget af det jeg gerne vil lære dig at skabe i dit liv. For balance er ikke noget vi finder – det er noget vi skaber igen og igen og igen.

Tusind tak for dig – jeg er sådan helt ind i hjertet begejstret for du kigger med her og overvejer om jeg er den rette til at hjælpe dig. Jeg vil ELSKE at støtte dig i at skabe transformation i dit liv så du også kan lære at skabe balancen mellem krop, sind og sjæl – så du kan handle og bidrage på en bære- og væredygtig måde.

DARE TO REST

Balance er ikke noget du finder - det er noget du skaber
en virksomhed fra mit hjerte

DARE TO REST

Dare to Rest er mit hjertebarn

Jeg ELSKER at være et handlekraftigt, effektivt, levende, autentisk og karismatisk menneske. Det gør de fleste andre heldigvis også.

Men desværre er der rigtig mange, der ikke mestrer at leve det handlekraftige liv på en sjov og bæredygtig måde.

Vi glemmer os selv, forstår ikke kroppen, overhører vores behov, behandler os selv som var vi maskiner, tillader ikke genopladning, mangler mentale strategier til at overleve i den moderne evig foranderlige og vildt overinformerede og stimulerede verden.

Vi har glemt hvem vi er og hvad vi har brug for i et forsøg på at være konforme og please alle andre. 

Det er IKKE opskriften på velbalanceret succes og et liv, hvor dit lys ikke brænder i begge ender. 

Min mission

Så hvad er det jeg vil med Dare to Rest?

Jeg vil lære DIG hvordan du lever det bære- og væredygtige liv,  hvor krop, sind og sjæl er i alignment med dine evner og dine drømme. Hvor du forstår, har tillid til og stortrives i din krop.

Hvor du handler og bidrager og deler din indre ild med verden, fordi du, ligesom jeg, har noget på hjertet, noget der skal deles, noget der skal ud. Din indre ild skal brænde, men ikke brænde dig ud. Du skal have et stabilt fundament, hvorfra du kan leve, stortrives og gøre alle de ting du drømmer om.

Det er den version af dig både du og alle andre er bedst tjent med. Den version kalder jeg for SUPER HAPPY SUPER HUMAN – og det kan du også blive.

Det er det jeg dybt inde i mit hjerte ønsker for dig – og alle andre – og jeg vil knuselske at lære dig hvordan. 

FUNDAMENTET SKAL PÅ PLADS

Træn dit mindset og slip din power løs

Forstå din krop

Din krop er åndssvagt klog – men du skal lære at forstå dens signaler og hvordan du mestrer at genfinde dens balance

Træn dit mindset

Mentale strategier er fundamentale for det bæredygtige liv, hvor du handler med bevidsthed og målrettet

Dit liv - dit ansvar

Nye vaner kræver tilvænning og aflæring af gamle – du er den eneste der kan lave vedvarende forandringer i dit liv